Ørnulfs drapa
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||||
Innhold
Spillemænd
Kong Håkons gildehal
Byggeplaner
Markblomster og potteplanter
En fuglevise
På Akershus
Ederfuglen
Med en vandlilje
Fugl og fuglefænger
Bergmanden
Min unge vin
Lysræd
Digterens vise
Kløften
Højfjeldsliv
På sangertog
En svane
Priset være kvinden!
4de Juli 1859
Skolehuset
Folkesorg
Til thingmændene
Hilsen til Svenskerne
Til de genlevende
Til professor Schweigård
Vuggevise
Borte!
Stormsvalen
Agnes
Stambogsrim
Mindets magt
Åbent brev
Til en bortdragende kunstner
Ørnulfs drapa
Fredrik den syvendes minde
En broder i nød!
Troens grund
Storthings-gården
Terje Vigen
Forviklinger
Fra mit husliv
En kirke
I galleriet
De usynliges kor
På vidderne
Kvindernes bøn
Tak
Abraham Lincolns mord
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn
Ved Port Said
Ballonbrev til en svensk dame
Rimbrev til fru Heiberg
I en komponists stambog
Brændte skibe
DIGTE
KØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
THIELES BOGTRYKKERI
1871
Ørnulfs drapa(Af «Hærmændene på Helgeland»)
| Versetype: | strofisk strofegruppe rímurstrofe | ||
| Rimskjema: | (X A)² | ||
| Metrisk formel: | bi (6 6)² |
| X | Sind, som svær-mod stinger, | ||
| A | savner Brages glæde; | ||
| X | sorgfuld skald så såre | ||
| A |
kvides ved at kvæde. | ||
| X | 5 |
Skaldeguden skænked | |
| A | evne mig at sjunge; – | ||
| X | klinge lad min klage | ||
| A | for mit tab, det tunge! | ||
| X |
Harmfuld norne hærged | ||
| A | 10 | hårdt mig verdens veje, | |
| X | listed lykken fra mig, | ||
| A | ødte Ørnulfs eje. | ||
| X | Sønner syv til Ørnulf | ||
| A | blev af guder givet; – | ||
| X | 15 | nu går gubben ensom, | |
| A | sønneløs i livet. | ||
| X | Sønner syv, så fagre, | ||
| A |
fostret mellem sværde, | ||
| X | værned vikings hvide | ||
| A | 20 | hår, som gævest gærde. | |
| X |
Nu er gærdet jævnet, | ||
| A | mine sønner døde; | ||
| X | glædeløs står gubben, | ||
| A | og hans hus står øde. | ||
| X | 25 | Torolf, – du, min yngste! | |
| A |
Boldest blandt de bolde! | ||
| X | Lidet gad jeg klage, | ||
| A | fik jeg dig beholde. | ||
| X |
Vén du var, som våren, | ||
| A | 30 | mod din fader kærlig, | |
| X | arted dig at ældes | ||
| A | til en helt så herlig. | ||
| X |
Ulivs-sår, usaligt, | ||
| A | værste ve mon volde, | ||
| X | 35 | har min gamle bringe | |
| A | klemt, som mellem skjolde. | ||
| X |
Nidsyg norne nødig | ||
| A | nægted mig sit eje, – | ||
| X | dryssed smertens rigdom | ||
| A | 40 | over Ørnulfs veje. | |
| X | Vegt er visst mit værge. | ||
| A | Fik jeg guders evne, | ||
| X |
en da blev min idræt: | ||
| A | nornens færd at hævne. | ||
| X | 45 | En da blev min gerning: | |
| A | nornens fald at friste, – | ||
| X | hun, som har mig røvet | ||
| A | alt – og nu det sidste! | ||
| X | Har hun alt mig røvet? | ||
| A | 50 | Nej, det har hun ikke; | |
| X | tidligt fik jo Ørnulf | ||
| A |
Suttungs mjød at drikke. | ||
| X | Mine sønner tog hun; | ||
| A | men hun gav min tunge | ||
| X | 55 | evnen til i kvæder | |
| A | ud min sorg at sjunge. | ||
| X | På min mund hun lagde | ||
| A | sangens fagre gave; – | ||
| X |
lydt da lad den klinge, | ||
| A | 60 | selv ved sønners grave! | |
| X |
Hil jer, sønner gæve! | ||
| A | Hil jer, der I rider! | ||
| X | Gudegaven læger | ||
| A | verdens ve og kvider! | ||
